Kunstig intelligens: fra IT til samfund | Rødekro

Få et indblik i kunstig intelligens og dens udvikling
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 0 DKK
Bibliotek
Rødekro Bibliotek
Adresse

Vestergade 20
6230 Rødekro
Danmark

Kunstig intelligens har på rekordtid udviklet sig fra at være et nørdet sci-fi-emne til en teknologi, vi møder overalt – fra store sprogmodeller til selvkørende biler og græsslåningsrobotter. AI lover effektivisering og smarte løsninger i både hverdagen og samfundet, men rejser samtidig spørgsmål om vores fremtid: Hvad kan vi egentlig tro på – og hvad er vigtigt at vide?

I dette foredrag tager to førende forskere dig med helt ind i maskinrummet og helt ud i samfundet.

Første del:
Professor i datalogi Kasper Green Larsen forklarer, hvordan kunstig intelligens virker, og hvilke idéer og gennembrud der har gjort teknologien mulig. Han åbner op for de grundlæggende principper bag algoritmer, maskinlæring og datastrukturer – og giver dig redskaber til bedre at forstå den teknologi, der præger vores tid.

Anden del:
Professor i antropologi Andreas Roepstorff ser på, hvordan AI kan ændre vores hverdag, vores relationer og måske endda vores syn på os selv. Hvad sker der med vores samfund, når algoritmer begynder at tage beslutninger? Og hvordan påvirker det os som mennesker?

Foredraget fra Aarhus Universitet bliver livestreamet i flere af vores huse.