Energiforvaltning

Bliv klogere på hjernetræthed og lær, hvordan du kan støtte mennesker, der lever med det.
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Standard: 0 DKK
Bibliotek
Rødekro Bibliotek
I samarbejde med
Center for Hjerneskade & Beskæftigelse
Adresse

Vestergade 20
6230 Rødekro
Danmark

Hjernetræthed er en anderledes og overvældende form for træthed, der ofte rammer mennesker med hjerneskader, hjernerystelse, stress, PTSD eller lignende udfordringer. Det er en træthed, der kan gøre hverdagen vanskelig, men med den rette forståelse og strategier er det muligt at lette byrden.

Kom til et inspirerende og informativt oplæg, hvor du får viden om, hvad hjernetræthed er, og hvordan man bedst kan håndtere det. Oplægget er målrettet borgere, der selv oplever hjernetræthed, pårørende og fagpersonale, der arbejder med hjernetrætte borgere.

Hvad kan du forvente?

På dagen vil vi blandt andet komme ind på:

  • Bliv klogere på hvad er hjernetræthed, og hvad vi ved om årsagerne
  • Hvilke hverdagssituationer belaster hjernen mest?
  • Hvordan man kan bruge strategier til at reducere træthed og skabe bedre trivsel

Efter oplægget vil du have fået indsigt, forståelse og konkrete værktøjer, der kan gøre en positiv forskel – uanset om du selv er ramt, er pårørende, eller arbejder med mennesker, der oplever hjernetræthed.

Underviser 
Ulla Thrane Dybro, Hjerneskadekoordinator og specialkonsulent på Hjernecenter Syd gennem 10 år med mere en 20 års erfaring i rehabilitering af borgere med neurologiske lidelser, herunder specialiseret i genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskader.

Ulla Thrane Dybro er uddannet ergoterapeut med efteruddannelse i neuroanatomi og kognitive dysfunktioner samt certificeret narrativ supervisor og konfliktvejleder.

Arrangementet er en del af markeringen af Hjerneugen.